Lilian Daniels  

Denne artikel er afskrift fra en Dansk avis (17 juni –1956).

Avisudklippet ejes af Kenneth Severinsen.

Danish Only – Sorry.

 

Kvinde leger med 7 af verdens farligste dyr

Lilian Daniels averterede efter en mandlig assistent til at gaa med

ind i cirkusburet til de 7 bjørne - - men ingen meldte sig….

 

Hvis blot Lilian Daniels gør en bevægelse, som om hun var ved at

falde, vil samtlige dyr være over hende i samme sekund.

 

 

Forleden dag ville en Svensk blikkenslager sige pænt goddag til Arnuk. Han fik hånden tilbage med et bid tværs gennem håndfladen. Det var ubehageligt for ham, men det var også ubehageligt for Lilian Daniels, for nu har Arnuk smagt menneske blod og er blevet den farligste af hendes 7 isbjørne. De var ellers farlige nok i forvejen.

I cirkus direktør Trolle Rohdins store3 staldbygning udenfor Malmø er luften tør og mættet af et flimmer af savsmuldsstøv. Her foregår træning af Ika, Bonzo, Nanok, Thule, Coco, Disko og Arsuk. En 4 Januar i år stiftede de for første gang i deres korte liv bekendtskab med et cirkusbur. I 3 uger fik de lov til bar at gå og snuse rundt til tremmerne og de forskellige rekvisitter. Saa begyndte en tysk dressør træningen, overvaaget af Lilian Daniels. Efter 2 måneders forløb maate han rejse bort paa grund af et andet engagement, og frk. Daniels vovede sig ind i buret. Alene med isbjørnene.

Hvordan bjørnene syntes om det nye bekendtsjab, foreligger der intet om. Men deres kvindlige herre og mester var så skrægslagen ved situationen, at hun gik ud og kastede op. Men det var selvfølgelig først da træningen var forbi.

- Det gør Jeg ikke mere siger den 29 aarige Lilian Daniels- Saa kunne Jeg lige såaa godt opgive paa forhaand ! Men skal Jeg være helt ærlig indrømme, at havde Jeg vidst hvor lumske bjørnene er, saa havde jeg aldrig købt dem. Men det er først noget, man opdager undervej. Nu vil Jeg blot se at faa det bedst mulige ud af nummeret – Der er gaaet sport i at faa bjørnene til at respektere mig.

 

Hvor skal vi sende kransene hen ?

 

Blandt artister regnes isbjørne for langt de farligste dyr at dressere.. Derfor findes der – foruden frk. Daniels isbjørne – kun 2 numre i hele verden. De ledes begge to af mænd, men dermed syntes mandsmodet også at være opbrugt. Da den Tyske dressør rejste, annoncerede Lilian Daniels i samtlige største europæiske blade efter en mandlig assistent. Ingen meldte sig. I stedet for sprang hendes impresario og kompagnon gennem de sidste 5 aar, den Svenske Britt-Marie Mahrén til.

- Jeg kunne ikke lide at se Lilian staa derinde i buret helt alene. En dag havde alle dyrene snaget sig ind bag paa hende, medens hun gjorde klar til næste punkt paa programmet. Det saa ikke rart ud, saa jeg skød hjertet op i halsen og gik ind. Jeg har ellers hverken dyretække eller noget som helst af det mod, hun har. Men der er vist noget om, at bare man hele tiden sørger for, at der er syv bjørne- altsaa syv bjørne man kan se ! - Saa sker der ikke noget.

Og Britt-Marie ler hjerteligt ved tanken om sine egne skrupler - som hun har den dag i dag- og Lilian Daniels viser sig at være lige så lattermild. Sammen fortæller hvordan venner ringede op til dem og spurgte, om det var rigtigt at de var gået i gang med et isbjørnenummer. Hvor skal vi sende kransene hen ? Forhørte de sig.

 

Vi troede, Nanok var en man-eater

 

Oprindelig ville vi jo slet ikke ha’ haft isbjørne, siger Lilian Daniels. Vi gik til dyrehandleren for at se på 6 tigre, men de kostede 72.000 kr. tilsammen, og det det syntes vi var alt for dyrt. – Men i morgen faar Jeg nogle isbjørne, sagde han. Kom ud og kig paa dem. – Aldrig, sagde Jeg – for vi skulle absolut ikke ha’ nogle isbjørne. Vi havde hørt hvor farlige de var. Men saa gik vi ud og kiggede alligevel, og de saa saa søde ud. Ingen af dem var over elleve maaneder, saa de var kun halvt saa store som nu.Det var ikke svært at faa os overtalt.

Nej, vi anede intet om isbjørne. Britt-Marie har læst nogle af Peter Freuchers bøger for dog at vide lidt om, hvordan de tér sig, naar man møder dem i naturen. Men Jeg har ikke villet. Der er med dressur som med bilkørsel: Det er ens egne erfaringer, man skal bygge paa !. Det har altid været mit princip, og det har ogsaa slaaet til. Nu Nanok, for eks. – han er den største, og han har altid været den mest agrgresive. Han bøjer hovedet og gaar lige paa. Han er den eneste, der har forsøgt at overfalde mig, men jeg saa det i tide, og pudsigt nok sprang Disko til og bed Nanok eftertrykkeligt i numsen. I begyndelsen frygtede vi, at han var en morder – en Man-eater. De findes nemlig ogsaa blandt bjørne. Men efter haanden kunne jeg se, at udtrykket i hans øjne blev forandret, det gik vel op for ham at vi ikke ville ham noget ondt. – Og nu er Jeg ikke mere bange for Nanok end for de andre.

Jeg ved ikke om Jeg har dyretække, men jeg er selvfølgelig opvokset blandt dyr. Min far er cirkus direktør, Robert Daniels og han lærte mig skoleridning, og derfor syntes Jeg, at Jeg kender ud og ind. Bedst selvfølgelig – Boston- ham rider Jeg paa endnu. Han er simpelthen jordens dejligste hest. Men det er et stort spring fra heste til rovdyr. Og der er et endnu større spring fra andre rovdyr til isbjørne. Isbjørne har man ingen kontakt med – Derfor kan man heller ikke lære dem at cykle eller gaa paa line, som man kan faa brune bjørne til. Man maa hele tiden holde en vis afstand mellem isbjørnen og sig selv.

Lilian Daniels. Foto fra 1984.

 

Er poten først paa vej er det forsent.

Bedst som man staar og snakker godt for den og den sidder og ser blid og saglig ud er den der pludselig med poten. Og en isbjørns poter er længre end man tror og tungere. Hos tigre og løver faar man altid en forvarsel før angrebet – nemlig den brøkdel af et sekund hvor de sætter af. Isbjørnen sidder roligt vennesæl – og saa langer den ud. Man har kun dens øjne at rette sig efter – og min egen intuition. Og man kan kun afværge – søge at berolige i tide. Er poten først paa vej er det forsent.

I dag kneb det med at faa bjørnene ud af burene. Lilian Daniels maate helt ind i løbegangen hvor Disko havde sat sig som en " prop" og derfra – halvvejs siddende og helt prisgivet dyrene – gennede hun forsamlingen ud. Det skete ved hjælp af pisk, stok og appelerende overtaelser. Mest det sidste for stokken er en foder stok – fra spidsen af den rækkes rugbrødsterninger som belønning for god opførsel – og pisken, der er langhalet er beregnet til smæld og ikke smæk..

Udenfor i buret – i tilbørlig afstand fra poterne med de centimeter lange sorte klør – sidder børn og voksne fra nabolaget og overvæger træningen. De fleste med en klump i halsen og med et hjerte, , der sikkert saar betydeligt hurtigere end de to pige hjerter, derinde bag tremmerne. Indimellem frk.. Daniels korte komando raab – skiftevis opmuntrende, befalende og anerkendende – er stilheden næsten knugende. Samme udlidelige spænding som under den første træning med de Bengalske konge tigre efter overfaldet på Kaptajn Jespersen. Men her hos isbjørnene er legen med døden næsten mere udfordrende. Tigerene var elegant, smidige og aavaagne – deres katteagtige kraft var indlysende. Her er det noget andet. Kontrasten mellem disse silkebløde, buttede, kluntede dyr- store kælende hvide candyfloss bundter – og den snuhed de har i blikket, den tunge, bundne styrke i de døssige kroppe – er næsten mere end hvad nerverne kan ta’ . Man forstaar godt, hvorforisbjørne regnes for verdens farligste dyr…..

 

Med arktisk kulde i de lysebrune øjne

Under snerren og knurren og indbyrde tjatten, der ikke altid ser lige venskablig ud, lunter de ind i trænings buret. Men de indtager deres pladser på taburetterne uden protester. Der sidder de saa – ien halvkreds af polar skønhed og ophøjet værdighed men med aktisk kulde i de lysebrune øjne. Alle vogter de enhver af frk. Daniels bevægelser. Snupler hun eller blot en bevægelse, som om hun var ved at gøre det, ville samtlige dyr være over hende. Det er det de sidder og venter paa, siger Britt-Marie. Og ogsaa, at hun for et øjeblik vender dem ryggen – glemmer deres tilstædeværelse. Men det gør hun ikke – og ellers skulle jeg i hvert tilfælde nok huske hende paa den. Det er derfor Jeg står her…..

Med prisværdig præcision gennemgår bjørnene deres program. Lilian Daniels kan knapt faa rekvisitterne og ring sat op til spring, før Coco med et glad og formfuldendt hop sætter af og som en lodden tennisbold svæver gennem ringen og lander perfekt paa den modsatte taburet. Og efter den følger Disco og saa Asuk og Thuke og Bonzo og Nanok og Ika. Og de bliver ved – Stiller selv op i kø og er næsten ikke til at standse igen. Det samme sker i rutschebanen. Med mønsterværdig selvjustits sørger de for, at turen ned af den glatte staalbane gaar efter tur. Nanok er den eneste der ikke helt deler begejstringen over legetøjet. Den kan godt ha’ nogle betænkeligheder, før den vover springet og for en uges tid siden blev Bonzo, der stod parat bagerst utaalmodig og gav kammeraten et skub.

Det er det største chok, jeg endnu hat faaet siger frk. Daniels, for Nanok faldt bogstavelig talt ned paa føderne af mig. Men han foretog sig intet…..luntede barehen paa plads i rækken igen !

 

Naar Ika ta’r sig en Cognak!

 

Efyer turen i rutschebanen faar bjørnene sig en pause, medens Lilian Daniels lærer Thule at blæse paa trompet. Den er ikke meget for det, til trods for at trompetens hals er fyldt med fed lækker levertran. En drik der minder om svundne dage med sælfangst og hvalrosse jagt. Faktisk er levertran for isbjørne, hvad cognak er for mange mennesker. Men saadan ser Thule desværre ikke paa det. Hun er klar over, at der er fiduser med i spillet og gaar ganske simpelt i strejke. Men knapt har hun lagt instrmentet fra sig, før Ika springer til og giver en ordentlig fanfare, medens den begærligt labber drikken i sig. Til slut for bjørnene sig en vippe tur efter et sindrigt udtænkt system, med Nanok stående oprejst midt paa vippen som balance stang.

 

Med ryggen mod muren

 

Og saa er træningen færdig for i dag. Lilian Daniels kommer ud, sveddryppende. Den sidste halve time har bjørnene været placeret saadan, at de dækkede burets eneste udgang. I egentlig forstand har hun haft ryggen mod murern- med syv bjørne foran sig, fordelt paa knapt 20 kvadratmeter. Nu faar hun sig en velfortjent smøg. Og saa gaar hun i gang med fodring og rensning af burene. Hver bjørn faar 2 kilo rugbrød, 1 kg. Gulerødder, 2 kg sild, 1 liter levertrsn. 6-7 æbler og en enkelt banan. En lidt mærkelig og blandet kost, men saadan kan bjørnene lide det. 3 gange om dagen faar de skiftet savsmuld og de bliver sprøjtet med et duftende haar præparat, for at pelsen kan holde sig saa tæt og blød som muligt. Det er et heldags job for de 2 piger at ha’ syv isbjørne som pænsionære. Op kl. 6:30 – i seng kl. 22:00 – og der staar isbjørne paa programmet hele tiden.

 

Jeg sover trygt hver nat.

 

Belønningen ? Den venter i form af tilbud fra hele verden – sidst en 2 aarig kontrakt med Japan. Men Lilian Daniels turde ikke. Nummeret skal være helt paa toppen siger hun. Og saa er der 40 dages transport og klima forandring ogsaa for meget at byde bjørnene allerede. I stedet for tager vi nok til Belgien, Frankrig og andre Europæiske lande.

Maalet for et halvt aars slid og fortsat timelang, daglig træning er et engagement ved en isrevy. Gerne i USA, Honnoraret bliver ikke under 500 kr.pr. forestilling.. Indtil dato staar bjørnene, rekvisitterne og nogle nye bure og transportvognene, der er under bestilling, os i mere end 80.000 kr. Dertil kommer den daglige forplejning paa 60 kr.. Saa Jeg syntes ikke det er en ublu pris.. Hvad har været hensigten med nummeret ?

Jeg vil gerne have slaaet nummeret op på replikken "Ih hvor er de søde" Det er ikke det farlige i dressuren der skal frem. Folk skal more sig.

Og de selv ?

Jeg morer mig ogsaa. Ikke medens Jeg er derinde-Det indrømmer Jeg. Da tænker Jeg kun paa at komme ud saa hurtigt som muligt! Men Jeg er ikke bange-for saa ville det være forrykt at fortsætte. Jeg sover trygt hver nat-Jeg tæker ikke faren en tanke.

Men hvis der skulle ske noget har de saa tænkt paa hvad de vil gøre?

Nej for i det øjeblik er det alligevel forsent.

 

Ninka 17 Juni 1956

 

Cirkus Lilian Daniels

Lilian Daniels med hendes søløver (85)

Lilian Daniels blev aldrig særlig kendt i Danmark, Hun var ikke et kendt navn som feks. Diana Benneweis. Alligevel var Lilian Daniels et absolut Verdensnavn. Hun fik sin cirkus opdragelse i sin fars cirkus- Robert Daniels" først med frihedsheste senere som skolerytter. I dag mange år efter er hun stadig den første og eneste skolerytterske , der har vist sin kunst – Den høje Spanske skole – til hest på glatis i forestillingen - Holliday on Ice. Mest kendt blev hun selvfølgelig med sine isbjørne dog mest uden for skandinavien grundet den dengang nye lovgivning om farlige dyr i Skandinaviske cirkus.

 

I 1985 forsøgte Lilian Daniels sig med eget cirkus – Cirkus Lilian Daniels men det bestod kun i et en enkelt sæson hvorefter det som så mange før i denne verden måtte opgive. Da der stadig var forbud imod farlige dyr i cirkus var hendes 2 sidste bjørne ikke med i forestillingen men hun legede med dem hverdag uden for manegen som var det 2 hunde. Derimod var der andre dyr med i forestillingen hvor Daniels stod for træning nemlig hendes egne Chimpanser og søløver. Circus Lilian Daniels havde i øvrigt samme logo som det Svenske Cirkus Maximum har den dag i dag. Det var også Circus Maximum der købte Lillian Daniels telt

Da Lilian Daniels ikke var et specielt kendt navn i Danmark har det været meget svært, at finde så mange oplysninger om hende. Jeg har forsøgte, at kontakte hende men fik desværre den oplysning, at hun var død for et par år siden.

Lilian Daniels var for mange år siden med i en fjernsyns udsendelse. Hvis nogle har oplysninger om denne udsendelse må de meget gerne kontakte mig på mail: kslys@post12.tele.dk

Frontpage ?